Shambhala Logo /ressources/finished_sub/sub_tree.jpg


dots

Bookmark and Share

Meditation og tilfredshed i hverdagen

Gennem de sidste ti år har jeg undervist i forskellige meditationscentre. Her har jeg set rigtig mange mennesker komme på besøg, fordi de søger noget. De vil f.eks. gerne føle sig mere "groundede", mindre stressede på arbejdet eller mere afklarede i forhold til forskellige udfordrende følelser. Så spørger jeg dem "er det muligt at du leder efter en eller anden form for tilfredshed?"

Ja hører jeg så altid folk sige. Tilfredshed er noget jeg tror lyder godt i alles øre. Vi lever ofte i en verden fyldt med grådighed, vrede, og depression - en verden hvor tilfredshed nemt kan virke som en fjern forbigående eller måske usandsynlig tilstand. Det er en af grundene til at kurset "Tilfredshed i hverdagen" nu findes i alle Shambhala Centre og grupper.

Selvom det muligvis virker som en målsætning langt ude i det fjerne for folk der lige er begyndt at meditere, så er nøglen til tilfredshed meget enkel. Her er nogle af de grundliggende principper for at være tilfreds i hverdagen.

Skelneevne
Skelneevne er sansynligvis det der gjorde dig interesseret i meditation. Jeg gætter på at du som mange andre fornemmede at du ikke var 100% lykkelig med den måde tingene var i dit liv og tænkte: "Hmm lad mig nu bare prøve det der meditation og se om det siger mig noget". Måske fornemmede du så efter at have lært at meditere, at det var et værdifuldt værktøj, som du så besluttede dig for at integrere mere i dit liv.

I sin mest enkle form er skelneevne at lære hvilke aspekter i livet du vil opdyrke (som f.eks. mindfulness meditation), og hvilke du vil begrænse, (som f.eks konstant at være på Facebook). Vi styrker vores skelneevne når vi ser vores sind tydeligere på meditationspuden og derfor lærer os selv bedre at kende. Herefter kan vi bedre skelne mellem hvilke dele af vores vanemønstre vi gerne vil beholde og hvilke der ikke er til nogen nytte.

Når vi skærper vores skelneevne, kan vi lære at bruge den i vores relation til familien, til at se hvilken mad vi spiser, hvad vi drikker og hvilke handlinger der skaber tilfredshed.

Venlighed
Efter at have set på hvilke dele af dit liv du gerne vil opdyrke og hvilke du gerne vil undgå, kan man ikke sige, at det bare er lige ud af landevejen at tilegne sig en perfekt ny spirituel livsstil, som havde du taget et effektivt og smertefrit spirituelt fix.

Det kan tage lang tid at gennemskue og forandre de skadelige mønstre du måske har trænet dig selv i gennem flere år eller årtier, for herefter at afløse dem med nye handlingsmønstre som er mere i tråd med dit hjerte og vision for hvordan du nu vil leve dit liv. Det er lige netop på det her punkt, at det er særdeles vigtigt at lære at udvise stor venlighed og tålmodighed med sig selv.

Nogen gange møder jeg mennesker som har prøvet at meditere et par gange som siger at det ikke rigtig virkede for dem. Det kan stort set sammenlignes med at få en guitar i hånden for første gang, og være frustreret over ikke med det samme at kunne spille "Free Bird". Meditation er en langsom proces der består i vedholdende at lære at være til stede og "grounded" i øjeblikket´s virkelighed og afdække hvem man egentlig er på bunden, om man så må sige. Det er ikke bare noget man "tager" en enkelt gang og vupti... så er man kureret for alt der er dårligt og negativt.

Fordi meditation er så gradvis en proces, er det vigtigt at være venlig i sin måde at meditere på. Hvis du f.eks. har stort besvær med at være opmærksom på dit åndedræt eller bare komme hen til meditationspuden, er det vigtigt ikke at bebrejde dig selv og tænke at du er den værste til at meditere i hele verden . Anerkend blot venligt og ganske neutralt at tingene forholder sig som de gør og vid at det som med "Jonathan Livingston Havmåge" tager tid, før man kan mestre en ny disciplin her i livet.

At lære at være i nuet
Selvom skelneevnen og venligheden er vigtige, består essencen af meditationspraksis i at lære at være tilfreds med forholdene og livet som det er lige nu. Som Shambhalalærer Pema Chødron har sagt: "Lige nøjagtigt dette øjeblik er den perfekte lærer" Hvad vi end behøver, findes i dette øjeblik.

Når vi f.eks. befinder os midt i et skænderi vi havde med en kolega den anden dag, så er vi ikke til stede i nuet. Når vi bekymret laver planer for den kommende weekend, så er vi heller ikke tilstede i nuet. Føler vi derimod den fysiske fornemmelse af vores åndedræt, et klart sind og et åbent hjerte, så er vi i direkte kontakt med nuet. Jo mere vi træner os selv i at være nærværende - jo mere rum for tilfredsheden skabes der.

Tricket med alle de her principper er at integrere dem i dagligdagen. Vi kalder ikke meditationspraksis for "praksis" uden grund. Vi træner nemlig gradvist os selv i bedre at kunne skelne og være venlige og tilstede i hvert eneste vågne øjeblik, også når vi ikke befinder os på meditationspuden.

Kan vi gå åbenhjertigt ind i vores livssituation med disse principper integreret i vores væsen, vil vi i sandhed kunne være tilfredse.

Frit oversat januar 2013 inspireret af en artikel fra New York Shambhala Center

Med venlig hilsen

Lars O. Bonnevie


learn to meditate relax be friendly do not wait in ambush

Ressourcer  Kalender  Shambhala Træning  Buddhismen  Lærere  Kurser  Videoer 

Shambhala Meditationsgruppen i København
Grundtvigs Sidevej 4, Frederiksberg - 1865 Copenhagen
We are here !
Telephone : 26677494
Email :